Mange mennesker kommer hvert år til skade i trafikken. Det er et resultat af mange forskellige ting, men hvis vi i fællesskab tager hver vores byrde, kan vi sammen løfte sikkerheden. Det er både biler, cyklister og andre køretøjer, der kan sørge for at gader og stræder bliver bare en smule mere sikre.
De bløde trafikanter har også ansvar
Fodgængere og især cyklister fylder meget i bybilledet. Når mørket falder på, kan de være svære at se for bilisterne. Et stort problem er ofte manglende cykellygter. Det er ulovligt at køre uden dem mellem solnedgang og solopgang, men på trods af det, glemmer mange at få dem med sig på tur.
Cykelhjelmen er ikke omfattet af lovkrav, men den skal ikke undervurderes. Den kan redde brugere for omfattende hovedskader ved styrt eller påkørsel, og kan i yderste tilfælde betyde forskellen på liv og død. En anden undervurderet genstand er refleksvesten. Nok er den ikke attraktiv, men den giver stor synlighed på vejen.
Husk sikkerhedsselen
Ligesom med cykellygterne er det et lovkrav at bruge sikkerhedssele. Mange biler bipper, hvis de kan mærke, at der sidder nogen på sæderne uden sele. Men der findes stadig modeller, hvor man ikke generes af lyd, hvis man dropper at tage sele på. Straffen for ikke at gøre det er blevet skærpet, og det kan nu resultere i klip, hvis ikke man påfører sig sikkerhedssele.
Det er ikke kun kortet, der kan lide nød, hvis ikke den er i brug. Der er nemlig en grund til, at den er der. Skulle der ske det forfærdelige, at man skulle køre ind i noget, køre galt eller blive kørt ind i, kan den redde passageren for at blive slynget ind i ruden eller sågar ud af bilen. I mange situationer kunne den have reddet liv, hvor den ikke var i brug.
Vær opmærksom og kig en ekstra gang
Gennem årene er der kommet flere og flere personbiler på vejene, og vejene er der også kommet flere af. Mange steder i Danmark er der lange køer, og der er generelt pres på trafikken. Det er vigtigt ikke at lade sig påvirke af dette pres, der er på trafikken. Det kan give stress, og det er en farlig cocktail, når man kører bil, da det kan ende ud i hurtige og uhensigtsmæssige valg.
Det bedste man kan gøre er at prøve at ignorere dem, der eventuelt presser en. Tæl til 2 en ekstra gang, og tag ingen chancer. Hellere lade en ekstra bil passere, så man ikke kommer ud i farlige situationer. Det er vigtigt at passe på sig selv og andre i trafikken, hvad end man er på gående, på cykel eller i bil.