Hvis du ofte kommer til at skippe den daglige motion, som jo ellers er så vigtig, at man får, så er du slet ikke den eneste. Rigtig mange har ofte prøvet at sige til sig selv, at man godt lige kan springe over motionen den dag og udskyde den til næste dag, men ofte kommer man også til at springe den over den næste dag. Måske har man meget travlt den dag, måske er der dårligt vejr, eller måske har man simpelthen bare ikke energi til det.
Det behøver ikke at være kedeligt eller træls at motionere
Selvom det er vigtigt at motionere, så er det egentlig også forståeligt nok, hvorfor man ikke altid har lyst til det. Når man tænker på motion, kan man godt være tilbøjelig til at tænke på, at man er nødt til at få pulsen højt op, at man skal svede og føle, at man næsten ikke kan få vejret, fordi træningen skal være meget intens. Dette er dog slet ikke nødvendigt, for man kan stadig sagtens motionere, uden at det skal være træls, og det kan faktisk blive helt sjovt, hvis man bare får fundet noget, som man godt kan lide at lave!
Der findes mange sjove motionsformer
Det kan for eksempel være, at man cykler en tur i skoven, at man tager sine gamle rulleskøjter frem og tager en tur rundt i byen i dem, at man hopper på trampolinen i haven eller noget helt andet. Der findes rigtig mange sjove motionsformer, og når man har det sjovt, tænker man slet ikke så meget over, at man rent faktisk træner! Man kan endda også gå en tur ned til stranden og lede efter rav for en sjov og anderledes måde at få noget motion på!
Få motion og frisk luft i naturen ved at lede efter rav på stranden
Man kan faktisk få en masse motion af at gå på skattejagt efter ravklumperne, der ligger spredt rundt omkring på strandbredden. Når man leder efter rav, bruger man sine benmuskler til at gå på hug, kravle rundt i sandet og til at rejse sig op igen, og man kan hurtigt komme til at gå mange kilometer! Dette kan du også læse mere om på denne side, hvor du kan blive endnu mere inspireret til at pakke grejet og tage ned til stranden. Måske vil du opdage, at du pludselig har gået meget længere, end du egentlig havde troet! Hvis du tager en ven med, kan I så med stolthed fortælle dem, I kender, at: “før vi havde opdaget det, havde vi næsten gået 14 Km på ravjagten!”
Man kan hurtigt gå mange kilometer, når man leder efter rav
Selvom man faktisk kan få rigtig meget motion af at lede efter rav, så er det slet ikke sikkert, at man lægger mærke til, at man egentlig træner, fordi man går så meget op i at finde ravklumperne. Derfor kan det måske være den perfekte måde for dig at motionere på, hvis du ikke er blevet grebet af nogen sportsgrene!